Internet

Bare tanken om kaffe kan gøre dig mere frisk, viser undersøgelse

Noget tyder på, at bare det at glæde sig til at sætte kaffen over om morgenen, kvikker os lidt op.
Torsdag, 30. juli 2020 – 14:33 – af Amalie Solnørdal Nærø FOTO: PantherMedia
Print artiklen |
Del artiklen
Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark er glade for kaffe. Vi drikker ifølge Sundhed.dk i gennemsnit 3-4 kopper kaffe om dagen og er faktisk det fjerde mest kaffedrikkende land i verden.

Sundhed.dk har også sammenfattet, hvordan kaffe kan nedsætte risikoen for forskellige typer kræft og sygdomme som Parkinson, Alzheimer, depression og type 2-diabetes. Og der er tilsyneladende flere gode nyheder til de kaffeglade.

Sidste undersøgelse i den i øvrigt lange række af kaffeundersøgelser viser dog noget ganske interessant. Nemlig at bare det at tænke på kaffen, kan gøre dig mere vågen – og at det oftere gælder personer, som kommer fra lande, der drikker meget kaffe. Studiet bliver blandt andet omtalt i Sciencedaily.com.

LÆS OGSÅ: Din kaffe beskytter dig mod tarmkræft

– At selve kafferelaterede ting og symboler kan udløse effektivitet og specielt følelser, undrer mig ikke, siger Bjørn Grydeland, der arbejder for organisationen Norsk kaffeinformation, som er et videnscenter og fællesorganisation for alle norske virksomheder, der beskæftiger sig med kaffe.

Han kan ikke hverken be-eller afkræfte det, som undersøgelsen afdækker – men man ved noget om, hvordan duften af kaffe – eller lyde, der minder os om kaffe – kan trigge hjernen og skabe associationer og forventninger, siger han.

– At det er kulturelt betinget er heller ikke underligt. Kaffe er jo uløseligt knyttet til en række sociale situationer i vores kultur, og koffeinens centralstimulerende effekt gør, at vi i visse situationer ”må” have kaffe. Der findes mange triggerpunkter her, siger Bjørn Grydeland til det norske kvindemedie KK.no.